Søvnspecialist
Hjernetræning
Udbrændthed
Langvarigt stress
Mindfulness
Videokonsultationer
Søvn og stress
Autoriseret psykolog
Dokumenteret behandlingseffekt
Hypnose

Skifteholdsarbejde påvirker søvnkvaliteten

Mange undersøgelser peger i retning af, at skifteholdsarbejdere sover mindre og har tendens til en ringere søvnkvalitet end andre. Dertil kommer, at det er op imod 20 procent af den voksne befolkning, som arbejder uden for det normale 8-17-tidsrum.

Generelt sover natarbejdere 5-7 timer mindre om ugen end andre voksne. Undersøgelser viser også, at det især er stadium 2-søvnen og REM-søvnen, som natarbejdere går glip af.

Den manglende søvn og dårlige søvnkvalitet påvirker livskvaliteten, produktiviteten og sikkerheden. Fx har træthed overhalet alkohol og stoffer som den største synder i forhold til ulykker inden for transportsektoren.

Ulykker på arbejdspladser ses ofte i forbindelse med natarbejde, hvoraf de mest kendte er Chernobyl, Three Mile Island og Bhopal.

Foruden transport- og produktionsvirksomhed er også sundheds- og plejesektoren præget af skifteholdsarbejde og de problemer, som dette medfører.